Servicekoordinator til Stiholt Hydraulic i Aalborg søges…

Vores tre hydraulikafdelinger omfatter i alt 50 medarbejdere fordelt på værksted, lager og administration. Gennem engagement, kollegialt sammenhold og høj faglighed stræber vi efter at opfylde vores kunders behov og forventninger.

På værkstedet arbejder vi med reparation og service af renovationsaggregater, slamsugere, lifte, kraner og andre former for arbejde med hydraulik.

Du vil have en administrativ rolle med kontakt til kørselsledere hos kunderne, der primært er i renovationsbranchen. Der er tale om en nyoprettet stilling, så du skal være med til at sætte dit præg på arbejdsprocessor og systemer og primære opgave er at styre og planlægge arbejde for vores nuværende fem servicebiler, der udfører service og reparation ude hos kunderne. På sigt skal antallet af servicebiler stige.

Det er en fordel at du har arbejdet med ”folk i marken”, men det er ikke et krav. For os er det vigtigst, at du har viljen til at få tingene til at lykkes og har gode samarbejdsevner.

Dine opgaver:

  • Koordinering af servicearbejde på vores nuværende 5 servicebiler, som kører ud fra Aalborg, Nørre Aaby og København.
  • Koordinering mellem servicebiler, værksted og lager.
  • Koordinering af større reparationer, som kaldes ind på vores værksteder i Aalborg, Nørre Åby og København.
  • Indhentning af rekvisition hos kunderne.
  • Dokumentation ved garantiarbejde.
  • Fakturering.
  • Koordinering med lagre om genopfyldning af servicebilerne.

Personlige kvalifikationer:

  • Teknisk baggrund, evt. fra renovationsbranchen, lastbilbranchen, landbruget, traktor, truck.
  • Har en bred erfaring med tunge køretøjer – og gerne el- og hydraulikarbejde.
  • Flair for brug af IT.
  • Er god til at samarbejde.
  • Er selvstændig, engageret og fleksibel.
  • Yder gerne en ekstra indsats i pressede situationer.
  • Er positiv og glad for at møde kunder og kollegaer.

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • Et spændende og afvekslende job, som du selv kan sætte dit præg på.
  • Gode kollegaer i et uformelt og engageret arbejdsmiljø.
  • Velordnede arbejds- og lønforhold.
  • Fordelagtig sundhedsordning.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ved nærmere informationer om jobbet, kontakter du værkfører Troels Nielsen på telefon +45 9635 7735.
Søg jobbet ved at sende en ansøgning til job@stiholt.dk.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Stiholt Hydraulic er en del af Im. Stiholt A/S, som er autoriseret Scania forhandler, Palfinger forhandler og eneimportør af NTM renovationsaggregater med filialer i Sæby, Thisted, Aalborg, Hjørring, Nørre Aaby og København. Im. Stiholt A/S beskæftiger sig med salg og servicering af den tunge trafik og har i alt ca. 220 ansatte.